Kortur til Jylland fre 5. - søn 7. nov 2021

Aalborg

Sidste, praktiske oplysninger:

Kære korven

I morgen sker det – Kefas tager på tur igen – dejligt!

Her kommer de seneste informationer, noget af det kan være vigtigt for netop dig, så læs det hele igennem!

Ankomst
Værelserne er klar fra kl 14:00. Der hænger en liste med navne på værelserne (jeg forventer det er nr 101 – 109). Døren er åben og der ligger een nøgle på hvert værelse. Husk at koordinere med de andre på værelset, hvis du tager nøglen med, når du går. Det gælder nok især fredag, hvor vi ankommer på meget forskellige tidspunkter.

Ingen soveposer
Dette fremgår desværre ikke af vandrerhjemmets hjemmeside, så det fik jeg først besked om i går, da jeg modtog betalingskvittering. Det betyder, at man enten selv har håndklæde og sengetøj med (lagen, dyne- og pude-betræk) eller er blandt de syv, der har lejet linnedpakke med disse ting i. Soverposer er desværre ikke tilladt.

Linnedpakker
Alle linnedpakker bliver anbragt i ”det første værelse”, hvilket formentlig er værelse 101 (Charlottes værelse). Jeg håber det er ok med dig, Charlotte.

PCR-test
Som Bente sagde i mandags og også har skrevet ud, så opfordrer vi til at tage en PCR-test, så vi minimerer risikoen for smitte for os selv og dem, vi skal være sammen med. Voices Delight har fået samme opfordring.

Afbud
Vi har desværre fået afbud fra Jane, der er nødt til at blive hjemme, fordi hendes mand endnu ikke er helt ovenpå efter en operation. Vi vidste godt, at der var en risiko for, at hun ikke kunne tage med. Jeg skal hilse mange gange fra Jane, der er ked af, at hun ikke kan være med. Hun ønsker os en dejlig tur.

Denne tekst og folderen udsendes som mail og lægges på eventet på hjemmesiden.

Alle os i bestyrelsen glæder os rigtig meget til en herlig weekend sammen med dig – med masser af musik, oplevelser og venskab, også med vores nye venner fra Voices Delight. Vi ses i morgen. Kør forsigtigt.

Kh – Thomas

Jyllandstur 2021 Folder


Vi skal på tur sammen og denne gang skal vi til Jylland. I bestyrelsen er vi meget glade for at igen får mulighed for at bruge en weekend sammen.

Programmet er stort set fastlagt. Hovedmålet er at besøge vores nye venskabskor fra Aalborg, Voices Delight. Måltider  er stort set inkluderet, kun aftensmad lørdag er for egen regning. Detaljeret program udleveres mandag d. 1. november

Fredag d. 5. november
Afgang fra København i private biler
Ankomst til Aalborg, indkvartering på vandrerhjem

Lørdag d. 6. november
Morgenmad på vandrerhjemmet
Korprøve med Voices Delight
Frokost
Korprøve (fortsat)
Kl 16:00 Fælles koncert Voices Delight/Kefas
Om aftenen spiser vi sammen med Voices Delight (egenbetaling)

Søndag d. 7. november
Morgenmad på vandrerhjemmet
Frokost i Randers
Kl 16:00 Koncert i Vejle
Sandwich
Kl 21:30 Forventet ankomst København

Vi håber, at jer med bil vil stille den til rådighed mod at vi betaler for bro og km. Skriv på din tilmelding, at du vil køre og hvor mange I ALT, du kan have med.

Pris 900 kr, som indbetales på korets konto senest 15. september
Omfatter to nætter i 4-pers værelse på Aalborg vandrerhjem incl morgenmad
Transport fra og til  Københavnsområdet
Tillæg for dobbeltværelse: 175 kr  pr pers (aftal selv med en anden person)
Tillæg for enkeltværelse: 525 kr
Tillæg for sengelinned; 50 kr (ellers medbringes det selv)

Vi håber, at fondsansøgningerne lykkes, så vi kan få band med på turen. Under alle omstændigheder skal det nok blive en fantastisk oplevelse.
SKYND DIG at angive herunder, om du deltager (og evt. med bil), så vi hurtigt kan få et overblik. Senere bliver der mulighed for at tage stilling til værelser, kørsel etc.

Kh fra bestyrelsen
Thomas