KEFAS har været på flere ture til UK for opleve det helt unikke gospelmiljø og har her fået kontakt til nogle af de gospelinstruktører, som gennem årene har medvirket ved Copenhagen Gospel Festival.
Thomas skriver om vores tur til London/Birmingham i 1996: Vi blev modtaget med åbne arme alle steder. Vi mødtes med sangerinden Priscilla Jones i London, der havde sunget solo på vores første CD. Vi sang på den danske ambassade i London og spontant i Hyde Park. Billedet er fra Priscillas kirke.
Katja skriver om vores tur til London i 2018: Bortset fra at jeg – pga. vejret – måtte gå ud og investere i både regnslag og gummistøvler, så husker jeg at vores tur til London var fyldt med hyggelige Kefas-stunder, sightseeing og musicals – samt naturligvis en hel masse gospel, optræden og musisk samvær med nye og gamle venner af vores kor! Og Helene var naturligvis vores trygge rejsefører og guide både over og under jorden;-)
